”Beast Of Burden” betyder noget i retning af trækdyr eller arbejdshest. Det passer meget godt til den indsats, vi har lagt i at bygge bandet op fra grunden.

”Beast Of Burden” er jo også titlen på en af sangene fra vores brede reportoire. Det er en klassiker fra The Rolling Stones-albummet 'Some Girls' fra 1978. Musik og tekst blev hovedsageligt skrevet af leadguitarist Keith Richards. Forsanger Mick Jagger tilføjede lidt til versene og ændrede tingene, så det bedre passede til de to guitarer spillet af Keith Richards og Ron Wood.

Keith Richards har udtalt, at han skrev sangen som en tak til Mick Jagger for at bære over med sine mange problemer med stoffer; ”Tak fordi du bar byrden på dine skuldre – det var også derfor jeg skrev ´Beast Of Burden´ " (kilde: Wikipedia)

Bette Midler udødeliggjorde nummeret, da hun tog det op på sit album ”No Frills” fra 1983. Mick Jaggers medvirken på Midlers musikvideo har været med til at cementere nummerets position højt på ranglisten over alle tiders bedste numre. Musikmagasinet Rolling Stones har således ”Beast Of Burden” på listen over de 500 bedste sange i verden.









Find os på Facebook